Vintagebutik med unikt udvalg

Retro & Livsstil har vintagemøbler og interiør i massevis. Vi elsker de lidt skæve og anderledes ting, som ikke findes i alle hjem. Vi har også et fokus på industrialvintage, og du finder derfor også nogle unikke metalmøbler i industrielt design tegnet af vores husdesigner.

 

Vores butik på Hospitalsvej midt på Frederiksberg er forholdsvist nyåbnet, men vi har længe handlet med vintagevarer via vores lille netbutik. Vi mener dog, at inspirationen allerbedst kommer til en, når man får lov at se og mærke på varen i virkeligheden. Derfor byder vi dig velkommen i vores vintageunivers, hvor du kan lade inspirationen spire.

Sådan finder du os

Du kan finde butikken på nedenstående adresse. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.

Retro & Livsstil

Hospitalsvej 1A
2000 Frederiksberg

retrooglivsstil@hotmail.dk

41 13 96 79

Åbningstider

Mandag 11:00 - 17:30

Tirsdag 11:00 - 17:30

Onsdag 11:00 - 17:30

Torsdag 11:00 - 17:30

Fredag 11:00 - 17:30

Lørdag 11:00 - 15:00

Søndag Lukket

Gør dit hjem smukt med vintage

Du er den person, der bruger allerflest timer i dit hjem, og derfor skal indretningen være for dine øjne, som sød musik er for dine ører. Hos Retro & Livsstil kan du finde smukke og anderledes vintagemøbler og retro indretningsgenstande, som du kan nyde synet af hver eneste dag. Ofte er det blot en enkelt eller to nye genstande i vintagestilen, der gør hele forskellen.

Din indretning afspejler dig

Din indretning afspejler, hvem du er. Og hvorfor ikke gøre det med enestående møbler og unikagenstande, som springer dine gæster i øjnene? Hos Retro & Livsstil finder du utallige slags møbler og boligtilbehør, der vil pryde ethvert hjem. Vi vil gerne inspirere til at blande både det moderne udtryk og vintagestilen i din indretning, så du på den måde kan skabe din helt egen, unikke stil.

Genbrug er bæredygtigt

Når du handler vintagevarer hos Retro & Livsstil, er du med til at bidrage til et bedre klima. Hver gang vi køber nyt, belaster vi nemlig vores i forvejen hårdt udsatte klima, fordi produktionen af nyt udleder CO2. Vælger du i stedet at købe møbler og indretningsgenstande, der er elsket før, er du derfor med til at passe på vores verden.